Turneringskonsulent fra DTF (Dansk Tennis Forbund) på besøg i TUT.

MANGE INTERESSEREDE...tutter mødt op mandag aften, hvor Dansk Tennis Forbund (DTF) orienterede om de forskellige turneringskoncepter og stævner inden for tennissporten henholdsvis regionalt og på landsplan...

Turneringskonsulent Bo Andersen fra DTF gør vi brug af i opstarten i forhold til ét eller flere turnerringshold i sommersæsonen 2026, hvor tutterne spiller kampe såvel ude som hjemme...

Nikolaj sagde mandag aften "JA" til at være TUT Turneringsleder, og mere information og oplæg til det nye og spændende tiltag, vil blive formidlet til alle tutter via TUT Facebookgruppe...

Tusind tak for Jeres interesse og store fremmøde til flere og nye tilbud i TUT.

29 December 2025

Ole S. Nielsen skriver:


TAK FOR......årets sidste træning for øvede, som Tina og Inge havde arrangeret i frostvejr og med snefnug i luften - godt gået til Jer begge efterfulgt af snak og hygge, og en tår at drikke, inde i varmen

...og tak til Annette, der har jule- og nytårspyntet indenfor i Tutten i løbet af december måned - mange sætter stor pris på vore faciliteter ude og inde, og ikke mindst bordpynten, der jo typisk følger årstiden, herunder højtiderne

NYTÅRSSMASH OG -KUR I TUT

  I århundreder har Kongehuset og Danmark ønsket hinanden et glædeligt nytår og dermed lykke og velstand for hele riget...så hvorfor ikke lade tutterne ønske hinanden et godt nytår

Lørdag den 10 januar 2026 kl 1000 inviteres tutterne til NYTÅRSSMASH OG -KUR, hvor formanden skyder nytåret ind med en helt særlig nytårsturnering om formiddagen

Kl 1300 hygger vi og nyder en Tapas Buffet med hvid-, rød- og rosévine i Tutten

Tilmelding senest den 3 januar 2026 via dette opslag eller på SMS 40801754 - pris pr. person kr. 99,-

BESTYRELSEN

19 december, Ole S Nielsen skriver:


JULEMANDEN...

...kiggede forbi TUT i formiddags med det store skilt, som fremadrettet skal danne Indgangsportalen til Tapdrup Udeliv ved parkeringspladsen

...tusind tak til Jan, som på eget værksted, og med egne maskiner, dygtigt har udført denne opgave til UG

Fredagstennis havde sat hinanden i stævne sidste gang før jul, hvor Formanden planlagde spil, Jonny fiksede æbleskiver og (for en gang skyld) hjemmebagt kransekage, Carsten fra Vinkel havde bagt, Gert fra Løgstrup stod for den varme gløgg, og Conny omdelte en helt speciel julesang

Spillere fra henholdsvis Rødding, Vinkel, Løgstrup, Viborg og Tapdrup ønskede hinanden en glædelig jul, samt tak for mange gode doubler og fællesskab i 2025

BEBOERE OG LEDERE FRA SCT. KJELDSGÅRDEN PÅ JULEBESØG I TAPDRUP HOS TUT.

       10 december , Ole S. Nielsen skriver:

    DET SKABER...uendelig meget glæde hos beboerne, at blive mødt med ligeværdighed, og være en del af et socialt fællesskab...en kæmpe tak for Jeres åbenhed og imødekommenhed" !

    Tusind tak for julekurven i dag, hvor Leder af Sct Kjeldsgården, Pia udtrykker ovenstående via Jane og i et julekort til TUT...

    ...of tusind tak til de frivillige (nisse)tutter, der tirsdage heeele året rundt, byder ind som frivillige hjælpere i forbindelse med aktiviteten, Liv & bevægelse

    ...og tak til Annette, der som vanligt havde pyntet (jule)kaffebordet sååå flot

    ...og tak til Bodil for 42 grankogler, der nu er blevet en dekoration på det sidste bord- og bænkesæt, der ikke var julepyntet

    ...og til hr Kofoed, der alene dukkede op til kaffe- og kagebordet, og som ikke sang med på nr 259 og 260 i Højskolesangbogen...men trods alt deltog i opvasken.

    MERCANTEC ELEVER PÅ BESØG I TUT.

    8 december,  Ole S. Nielsen skriver:

    VINDSTØD...af stormstyrke skabte i dag aflyste færger, væltede træer osv...

    Tennis-intro for 15 elever fra en 2.G Tømrerklasse på Mercantec havde Ulla arrangeret i dag, og selvøli' skulle vestenvinden ikke have lov til at aflyse dette arrangement

    Frokost og teori blev gennemført i Tutten fra kl 1200, derefter omklædning i det fri, hvorefter der blev slået, øvet og spillet kampe på røde baner med henholdsvis skum- og orange bolde

    Kl 1430 sagde vi "tak for i dag" til unge og motiverede elever, der nød udelivet (i stedet for engelsk i klasselokalet), og også den gode hjælp og støtte fra henholdsvis Formand og Ulla...

    Andre klasser fra Mercantec kigger forbi TUT i det nye år, og vi glæder os

     

    Preben Jensens tale ved TUT jubilæum 24 Okt 2025.

    Kære Tapdrup Udeliv Tennis


    Hjertelig tillykke med indvielsen af multihus og 10 års jubilæum.


    Vi må gentage os selv, for TUTs vanvittigt flotte udvikling fortsætter – og endnu engang står vi her i oktober og indvier forbedrede faciliteter, som er skabt med en meget høj grad af frivillige arbejde. Lad os lige ridse op:


    · April 2019 indviede I det nye klubhus

    · September 2020 indviede I lysanlæg på bane 1

    · Oktober 2022 indvier I bane 2 med lysanlæg

    · Oktober 2025 indvielse af multihus


    Det er en helt exceptionel. I viser, hvad vedholdende frivillige ledere kan skabe i et lokalsamfund – det er idrættens, foreningslivets og fællesskabets styrke i højeste potens.


    10 års jubilæum er også anledning til at knytte et par år om årene, der er gået. Og igen fortjener I al den ROS og TAK, som vi kan give. Inden TUT var der en meget langhåret græsmark på dette sted – og i det ene hjørne lå en bygning, som ikke engang den mest udmattede landevejsridder ville benytte som ly for natten.


    Af jeres skarpe hjerner, jeres stærke hænde, jeres livsenergi og optimisme er vokset en fornem idrætsfacilitet, der skaber rammer for fællesskabet i Tapdrup. Byen har for alvor fået sin egen idrætsidentitet – og det skal I have en kæmpe tak for.

    Tapdrups borgeres er jer taknemmelige. Mange medlemmer, sponsorater, hjælpende hænder, opmuntring og meget mere – Tapdrup er vilde med TUT. TUT er en del af centralnerven i Tapdrup – og hvad mere kan man egentlig ønske sig som forening?


    Tillykke til byen. Tillykke til klubben. Tillykke til de frivillige. I er bare stjernegode.


    Preben Jensen, Formand

    25 Oktober 2025: TUT fejrer 10 års juilæum og indvielse af multihus.

    Ole S. Niensen holdt åbningstalen:

    Bestyrelsen har, efter tre års arbejde for og med et Multihus, glædet os til indvielsen - og ja, så er det også 10 år siden, at det hele begyndte.

    Birgit har været, og er, Formand for TUT..."og Formanden har jo ret til at delegere, og dét mærker bestyrelsen i dén grad - vi ligger vandret". Så i dag må forsamlingen tage til takke med en kort tale af Næstformanden.


    Bestyrelsen har to fortællinger;

    - En kort...med et langt forløb og

    - En lang...med et kort forløb.

    Den korte fortælling er etablering af Multihuset..."som jo blev tre laaange år".

    Den lange er 10 års Jubilæet, som i dag bl.a. markeres med 10 timers tennis.


    De to fortællinger indeholder en stor og særlig tak til;

    - Fonde, puljer og sponsorer

    - Kommune, samarbejdspartnere og Viborg Idrætsråd

    - Vort lokalsamfund, såsom tapper, håndværkere og virksomheder

    - Vore medlemmer, herunder mange af disse i form af frivillige tutter

    ...som i alle årene har været, og er, vigtige brikker i Tapdrup Udeliv.


    Den korte fortælling - Multihuset !

    Trods det faktum, at projektet har taget tre år, med mange udfordringer for os frivillige, så har bestyrelsen været vedholdende, og står i dag med et fantastisk resultat.

    Endelig et RIGTIGT toilet, handicapvenligt og med puslebord, et STORT redskabsrum og madpakkehus, gangsti fra parkeringspladsen med lys i jorden, og endnu en ny bakke på den gamle sportsplads, nemlig TUT HØJEN.

    Og helt unikt for Projekt Multihus; Beklædningsbrædder har Niels og Mette doneret fra egen skov, tømreelever fra Mercantec har bygget, lokale håndværkere har vi brugt, fliser har Anne-Mette doneret, og frivillige tutter har leveret i hundredvis af timer...ofte støttet af Claus Provst.


    Den lange fortælling, med et kort forløb, er 10 året for Tapdrup Udeliv..."og kort fordi, at 10 år jo er få år i forhold til resten af foreningslivet i Danmark".

    "Og det hele er Birgit's skyld", som sammen med Jens Søndergaard og andre ildsjæle i Tapdrup, "drikker tæt" i forbindelse med en fællesspisning...og her får idéen om en tennisbane på den gamle sportsplads - det er 12 år siden !

    Initiativgruppen tænkte beachvolly, petanque osv tilbage i 2013, man dannede foreningen, Tapdrup Udeliv, skabte økonomi og indvier bane 1 i august 2015 - ingen vand og el på matriklen, derfor blev det en kunstgræsbane, sååå heldigt !


    Tre år efter opstart af TUT, går renoveringen i gang af det gamle klubhus fra 1954 - i april 2019 står Tutten nyrenoveret, og samme år var TUT nomineret til Årets Idrætsforening i Viborg Kommune...Idrætsrådet skriver; "TUT er en social klub, der er dygtig til at tage imod nye spillere, og klubben vender blikket udad og samarbejder med den lokale børnehave, dagpleje, skole og de ældre".

    I de første år skabes også Hjemmeside og en levende og aktiv Facebookgruppe, der hele året rundt kommunikerer til og med tutterne.

    Bane 1 var jo i brug hele året rundt, og i september 2020 etableres der et lysanlæg...aktiviteterne kan nu udvides og lysanlægget indvies med tennis en hel nat imellem en fredag og lørdag i efteråret 2020.


    I 2021 er vor Formand nomineret til Årets Idrætsleder i Viborg Kommune, men TUT vinder samme år titlen som Årets Idrætsforening i kommunen. Idrætsrådet skriver; "I Tapdrup Udeliv tør man gå egne veje og udfordre tennis-traditionerne...rygtet om det unikke sammenhold, den gode modtagelse, og de mange aktiviteter hele året rundt...der, hvor fællesskabet er...og det kommer fra medlemmerne selv"...


    Juli 2022 indvier vi bane 2 med lysanlæg - "én bane gav vor klub mange oplevelser i hele 7 år, to baner har de seneste tre år åbnet op for endnu flere muligheder"...


    10 år efter det hele begyndte, i dag den 25 oktober 2025, indvier vi atter faciliteter, som skal understøtte nuværende og måske nye aktiviteter i og omkring tennissporten i TUT...


    Og tutter; Frygt ikke den dag, hvor tennissporten bliver for krævende i forhold til krop og alder - bestyrelsen etablerer 24 krolfhuller på de grønne arealer denne vinter, og udbyder krolf og et fortsat (eller nyt) fællesskab i TUT til foråret...bestyrelsen vil fastholde de nuværende tennisspillere, og samtidig skabe endnu et tilbud til især seniorerne i lokalområdet.


    Tak for Jer i de første 10 år - TUT bestyrelse sætter stor pris på alles opbakning og interesse, herunder vort skønne og værdifulde fællesskab !


    Herefter blev ordet givet videre til Preben Jensen, fra Viborg Idrætsråd !

    D. 25 September 2025

    Ole S. Nielsen skriver:


    60+ KOMSAMMEN I SKIVE !

    Hasse fra Skive spillede udendørs tennis i Tapdrup for et par år siden - han spiller nu i Skive Tennisklub, fik en god idé og tog et initiativ, og i dag mødtes 24 seniorer fra henholdsvis Skive, Vinkel, Rødding, Løg-

    strup og Tapdrup til spil og hygge...


    Vejret var fantastisk, kampene spændende

    og krævende, og hyggen helt i top...


    ...Og så blev det i øvrigt aftalt, at de tidligere arrangementer, TENNIS PÅ TVÆRS FOR SENIORER imellem klubber fra kommunerne Skive og Viborg genopstår fra foråret 2026.

    D. 23 September 2025

    Ole S. Nielsen skriver:


    TENNISREJSER KA' MERE...

    ...end blot udvikle den enkelte


    Fire tutter mødte Susanne, John, Birthe og  Bjarne på Mallorca i forbindelse med en Tennisrejse...

    ...og det har nu udviklet sig til et venskab og venskabskampe sidste år i Ribe, og i dag i TUT...

    Vi fik spillet og hygget fra kl 11-17, godt trætte efter tætte kampe, (som vi tabte)...


    ...Så tutter, en tennisrejse kan varmt anbefales !

    Formanden ta'r igen afsted i november og for 22. gang....


                                            Klubfest d. 20 september 2025

                   Mary og Mads underholdt som sædvanlig, desuden billeder af fest-deltagerne og de 3 fra festudvalget.

    Ole S. Nielsen skriver 

    d. 14 sept. 2025


    MADPAKKEHUSET KA' NOGET...

    ...og søndag dannede de nye faciliteter  i TUT rammen om en børnefødselsdag med over 20 børn + forældre.

    Alt imens nogle tutter spillede tennis

    på kunstgræsbanerne, så blev

    børnene aktiveret udenfor på græsset via en forhindringsbane, fodbold, Kongespil osv

    Den obligatoriske skattejagt blev gennemført i Kokærområdet, hvor børnene forinden kom forbi Coronabakken, Ketsjerbjerget, Tuthøjen, Provst Bjerge og Claushøj, som alle danner rammen om den

    gamle sportsplads i dag.

    De (meget) gamle trænere arrangerede til sidst skumtennis for børn og forældre på de små baner, hvorefter saft, kaffe og kage afsluttede hyggelige tre timer på den gamle sportsplads i Tapdrup.

     Ole S. Nielsen skriver

    d. 13 sept. 2025


    DE GAMLE PÅ KURSUS MED DE UNGE !

    TUT lagde rammer og faciliteter til et HJÆLPETRÆNERKURSUS lørdag i tidsrummet kl 10-17...

    Frank og undertegnede ku' have været bedstefædre i forhold til de øvrige hjælpetrænere, som var i alderen 12-15 år...

    Masser af god inspiration, "og ind imellem i højt tempo", fik vi dagen igennem

    I én af tempo-øvelserne får Frank fremstammet, "at det lige nu er en anelse hådt for én på 100" - Felix på 12 år, fangede hr Rasmussen senere på dagen og spurgte; "Er Du virkelig 100 år gammel"

    Hovedorganisationerne DTF og DGI, som arrangerer trænerkurser i Danmark, vil vi selvfølgelig invitere til TUT igen næste år

    Ole S. Nielsen skriver d. 6 September

    HAN GJORDE DET IGEN

    Uffe har spillet tennis i TUT i knapt to år, og deltager fortsat i den ugentlige træning for NYE UNGE, VOKSNE OG SENIORER...

    I 2024 vandt han Klubmesterskabet i Double, og om ikke han gentog succesen i dag sammen med Tina...jo, begge vandt guld, mens sølvet gik til Mary og Nikolaj - stort tillykke til jer alle fire fra de mange tilskuere og fra bestyrelsen

    Mange tutter og familier kiggede forbi i løbet af dagen, og bedre vejr ku' vi ikke have ønsket os - Frank serverede igen frokost fra grillen, der blev hygget og snakket, og alle blev og overværede en spændende og meget tæt finale - Tina og Uffe vinder blot med ét enkelt parti ("så bedre er Du heller ikke, Uffe - vi ses fortsat til træning for de nye")

    Tusind tak for Jeres opbakning i dag..."og så er der jo flere af Jer, der endnu har tilmeldt sig til den årlige TUT Klubfest - I ka' nå det endnu"

    Uffe og Tina

    Nikolaj og Mary


    D. 1 September 2025

    Erik Jappe Skriver:


    Så er der lys på stien til TUT.


    De dygtige elektrikere har lavet det sådant med lys- og vægtsensorer, at hvis man går i højre side af stien og vejer mindst 60 kg, tændes lysene på bane 1 og 2.

    Hvis man går i venstre side af stien og vejer mindst 60 kg, tændes lysene i klubhus m.v.

    Lysene vil forblive tændt i ca. 2 min., så der er god tid til at nå frem til målet.


    Tja... man skal høre på meget !!!!!

    Men lyset på stien, er en realitet.

    10 August 2025

    Birgit Rasmussen skriver.


    Gode Tutter

     Så blev vores fællesspil med andre klubber udvidet med en klub mere.

    Vores nye medspillere kommer fra Viborg LAWN Tennis Forening, så nu er der spillere fra Løgstrup, Vinkel, Rødding, Viborg og Tapdrup Udeliv.

    Det foregår rundt i de forskellige klubber.

    Om sommeren spiller vi på grusbaner og vinteren igennem spiller vi i TUT på vore helårsbaner.

    Der spilles typisk 3 eller 4 kampe hver fredag og der er plads til flere.

    På billederne (fra Vinkel) ses spillere fra TUT, Løgstrup og Viborg

    Vi har valgt at spille gratis hos hinanden.

     5 august 2025

    Ole S. Nielsen skriver.


    Tusind tak til Frank, som i to dage har adskilt og samlet (den irriterende) lampe på Bane 1, der jo har "slået" relæet gang på gang...

    Frank har hængt oppe under skyerne, hentet reservedele tirsdag aften i Farsø, og i samarbejde med Jysk El fundet og fikset fejlen 

    Også tak til LiteLed, som har leveret lamperne på Bane 1 i 2020, firmaet støttede os på kort lunte og heeelt uden regning på stumper 

    ...og så ka' det i øvrigt bare blive mørkt - Jysk El installerer 6 lamper i jorden på den nye gangsti fra parkeringspladsen til TUT i uge 32 

    4 August 2025

    Ole S. Nielsen skriver

    MANDAG DEN 11 AUGUST INVITERER TAPDRUP UDELIV (TUT) ATTER TIL TRÆNINGER...

    ...tapper, kig forbi og prik en/et familiemedlem, ven, bekendt, nabo, kollega på skulderen, og motiver for såvel tennis-sport som det skønne fællesskab i vort lokalsamfund

    TUT har plads til alle og til flere i alle aldre...og sågar heeele året rundt på kunstgræs med lysanlæg henover det mørke vinterhalvår

    31 Juli 2025

    Ole S. Nielsen skriver


    TÆT PÅ FYLDT...
    ...var det nye madpakkehus i forbindelse med onsdagens FORMIDDAGSTENNIS i denne uge - 16 tutter mf nød kaffen og hjemmebag v/Rasmus kone imellem de fire doubler denne varme og smukke sommerdag

    Skønt, at de nye faciliteter og rammer bli'r brugt, og samtidigt tæt på fyldt op - gad vide, om vi har tænkt for "småt" for tre år siden, da bestyrelsen besluttede sig for Multihuset...i hvert fald tusind tak for opbakningen midt i sommerferien.


    I år er det 10 år siden Birgit og co skabte TUT, og hvilken oplevelse og udvikling har det ikke været igennem disse (få) år - snart inviteres I til indvielse og 10 års jubilæum, men brug nu bare klubbens faciliteter morgen, middag og aften...og heeele året rundt

    11 Juli 2025

    Der arbejdes ihærdigt med det store TUT-projekt.

    indvielsen nærmer sig !!

    Nu mangler den nye gangsti blot stenmel og en elektriker, der skal tilslutte de 6 jordlamper...

    Nye og laaaange bænke af Rubintræ (som de nye borde- og bænkesæt i madpakkehuset) er monteret på Bane 1 og 2...

    En TUT portal ser snart dagens lys ved parkeringspladsen - ja, vi nærmer os projektets afslutning og indvielse, og snart kan vi blot nyde og ikke bare yde.

    3. Juni 2025.

    Birgit skriver:

     

      Under Tina Wigh`s kyndige ledelse nåede arbejdsholdet Mary JaszMads Dahl og Jes Mandrup Krog 

    i mål med at male vinduesrammerne til den sydlige side i Multihuset.

    Godt gået!  og flot arbejde. 
    Nu er der klar til, at Mercantec kan montere vinduerne og sætte glasset i. Juhuuuu ......

    Mange tak  til jer !!

    Prof. Træner på besøg

    Nikolai Andersen skriver d. 31 maj 2025

    TAK for en god dag med god tennis og højt humør!

    Der var høj koncentration og god stemning på begge hold, og måske vi alle fik lidt ekstra med i bagagen og nogle gode overvejelser til vores tennis-teknik.

    Og tusinde tak til Knud, Karin og Merlin der styrede grillen til topkarakter

    SINGLE Mesterskaber 2025!

    24 maj, Ole Nielsen skriver 

    Hele lørdagen har der været afviklet Klubmesterskab i SINGLE , hvor Frank til frokost sørgede for noget godt fra grillen, og Ellen kiggede forbi med hjemmelavet æblekage m/vanilleskum

    Tusind tak til Jer begge, som på den måde danner en fantastisk ramme for vort stærke fællesskab i klubben...

    "Meget overraskende" vinder Nikolai Single Klubmesterskabet 2025 efter en drabelig afslutning mod Jes

    I puljespillet vinder Inge sølv, og Søren bronze, alt imens nogle af os andre kan se frem til en laaang lørdag, ømme ben og én på opleveren

    Tak til såvel spillere som tilskuere, der denne lørdag trodsede en kølig formiddag, men nød det flotte vejr og hinanden hen på eftermiddagen

     Ole Nielsen skriver

    d. 12 maj 2025


    ENDNU ET SKRIDT MOD MÅLET...

    ...blev taget mandag først på aftenen, hvor Anne-Mette, Birgit, Palle, Uffe og Jens malede Multihuset færdigt udvendigt...

    ...selvfølgelig skal vi lige "gå efter" med en lille pensel, hvor Formanden har malet, men ellers er resultat og farvevalg særdeles flot og GODKENDT...

    ...og selvfølgelig dukkede Claus Provst op, da der blev kaldt til PAUSE - den gode entreprenør skylder fortsat det sidste jordarbejde

    Tusind tak for udført maleropgaver fra frivillige tutter - snart kalder vi på Jer igen, idet Tutten jo også skal males lys mintgrøn-

    Erik Jappe skriver:

    d. 8 maj 2025

    Der sker noget i TUT hver dag. Netop som vi skulle i gang med en tenniskamp, dukkede et par søde alpaca'er op. Lidt senere kom nogle børnehavebørn på besøg for at lege lidt med dyrene. Hvor hyggeligt .

         Maling

      af madpakkehus

         D. 29 april gik en flok gæve   TUTTER i gang med  at male huset, så det kunne se flot ud til indvielse i august måned.

      Fliselægning

    Mange tutter har i uge 12/13 væ-ret engageret i fliselægning ved klubhus/mad-pakkehus.

    Endog børnene fra Børnehuset hjalp til.

     Generalforsamling og Spisning

    Torsdag d. 27 Februar 17.30 - 19.30

    i Tapdrup Forsamlingshus.

    Generalforsamlingen begynder kl 1815, MEN SOM NOGET NYT, inviteres medlemmerne på en gratis middag kl 1730                  ----- tutterne opfordres til at bakke op om dette tiltag, og dermed nyde fællesskabet fra kl 1730 -----

          TILMELDING til fællesspisningen via dette opslag/kommentar eller via SMS på 40801754 SENEST den 24 februar!


    Bestyrelsen ser tilbage på det seneste år i TUT i ord og billeder, regnskabet fremlægges, evt indkomne forslag drøftes og besluttes, ligesom valg til bestyrelse og øvrige poster gennemføres jf vedtægterne...

                   (NB. Samme aften og sted, og fra kl 1930, afholdes der Generalforsamlinger for henholdsvis Tapdrup Forsamlingshus og Tapdrup Borgerforening.)

                  Ole S. Nielsen skriver:

          NYTÅRSSMASH & -KUR I FLOT VEJR !

    Lørdag d. 11 januar 2025 ønskede tutterne hinanden et godt nytår med masser af spil og samvær, "og denne gang havde Næstformanden (at bitter erfaring) bestilt riiiiiigelig med Tapasplanker til Nytårstaflet kl 13"

    Med baggrund i Formandens godt planlagte og vanlige skarpe turneringsprogram, dystede seks doubler med hinanden fra kl 10-13...

    Dagens doublepar blev navngivet ud fra tennissportens ikoner - Rune, Wozniacki, Tauson, Nadal, Williams og Federer - dagens bedste blev Williams bestående af Palle og vort nye talent, Brian...lige efter kom Tina/Pia efterfulgt af Anne-Mette/Ole Skals

    Tusind tak for en skøn januar-lørdag i det nye år (hvor TUT jo kan fejre 10 års jubilæum i 2025 - vent bare)

    17 December 2024 skriver Ole S. Nielsen:

    TENNISTOSSER OG -HYGGE I SILENDE REGNVEJR

    Anja "kaldte" til Kongespil denne træningsmandag, og opslaget havde hun faktisk kreeret via kunstig intelligens - flere nye og erfarne tutter havde meldt sig

    Trods silende regn kl 18, så løb 10 seje tennistosser ud på banerne, og efter godt og vel en time med spil, 1/2 time med at lede efter den forsvundne bold ude i mørket, "så gik turen ind i varmen", hvor Frank og næstformanden ventede med et kaffebord

    Anja...tak for det gode initiativ, "det var Du godt nok længe om"...og bolden, der blev væk, havde formanden selføli' i én af sine lommer

    Tak for endnu en hyggelig stund i TUT - glædelig jul og godt TUTår til alle

    Julestemning i TUT

    Ole og Frank giver Anna Mettes dagplejebørn en god dag i TUT....  Og Nisse-Connys julenisser giver stor glæde i både Børnehuset og TUT.

    27 Oktober 2024

    Ole S. Nielsen skriver

    TUSIND TAK, DE DAMER !!

    En rigtig hyggelig, og ikke mindst festlig, Klubfest blev gennemført i Tapdrup Forsamlingshus lørdag den 26 oktober kl 18...og de sidste gik hjem, efter oprydning og opvask, søndag kl 03. 

    De frivillige blev hyldet,

    "selv Formanden fik ros",

    der blev spillet musik, danset, sømmet, curlet på trægulvet, snakket på kryds og tværs,

    skålet i sjatter og ikke mindst nydt en meget fin menu

    Tusind tak til Festudvalget

    - Karin, Pia, Inge og Tina sørgede i den grad for en fantastisk aften og nat for tæt på 30 tutter.

                 Halloween 2024

           EN HILSEN TIL TUTTERNE !

    I forbindelse med torsdagens træning for nye unge, voksne og seniorer, så stod der pludselig et nyt "kål-medlem" på trappen ind til Tutten...

    Tusind tak til Dine børn, Jens Drivsholm - sikken en kreativitet og tanke på vor klub denne efterårsaften.

       Oktober 2024: Madpakkehusets flisebelægning klares af mange frivillige "TUTTER"!

    15 Oktober 2024

    Ole Nielsen skriver :


    TENNIS INTRO I EFTERÅRSFERIEN

    TUT har mandag og tirsdag i uge 42 haft ÅBENT HUS for Børnefamilier, og hele otte familier kiggede forbi i de to dage...

    Vejret var perfekt, børnene var spændte og fyldt med god energi, så forældre og bedsteforældre havde

    travlt med fodring af bolde begge dage...

    ...TUT ser frem til, at byde de nye børn/forældre velkommen til Familietennis

    torsdage kl 17 

                 - -2024- -

    Single Klubmesterskaber

    Lørdag d. 28 Sep (indl.)

    Efter en lang, god og hyggelig lørdag med masser af spil, få regnvejrsbyger, skønne Frank-pølser osv, så skal vi i morgen nyde to brag af finaler, nemlig imellem henholdsvis Tina-Inge og Theis-Nikolai...

    Kig forbi fra kl 10, og vær med til at hylde vore dygtige tennisspillere sidst på formiddagen med præmier dekoreret af Conny, og dertil en tung rabarber-/blommeting m/flødeskum + kaffe

    Vel mødt - BESTYRELSEN

    Finaler søndag kl 10

              Formanden byder

       de første spillere velkommen

                      HS-Finalen

            Theis vinder over Nikolai.

                     DS-Finalen

                Inge vinder over Tina

    Mandag d. 9 september Rejsegilde på madpakkehus mm.

    Double Klub-mesterskaber 2024

    Birgit skriver lørdag d. 7 september

    Så har vi igen haft en skøn dag i forbindelse med vores klubmesterskab 
    Solen strålede fra en næsten skyfri himmel og det gjorde spillerne også .
    Der blev spillet 20 kampe af 55 minutter og nogle var godt møre efter kampene. 

    Der var 18 spillere, som blev til 9 doubler og hver spiller spillede mist 2 kampe.

    Der blev selvfølgelig også fundet 2 finalister til den store finale i morgen søndag den 8. september kl. 10.

    Jonny Nielsen og Theis Frederiksen mod Uffe Krogh Larsen og Palle Jonstrup Buhl

    Mød op og giv dem en hånd og se de fine pokaler blive udleveret.


    Langt de fleste var der dagen igennem og flere pårørende og familier kom forbi .

    Stor tak til jer alle for den positive tilgang til spillet, selv om vi hele tiden prøver at finde nye metoder til afvikling af klubmesterskabet.

    Ole Nielsen skriver d. 8 september

    DOUBLE KLUBMESTERSKABET BLEV SÅ TÆT, SÅ TÆT - FANTASTISK KAMP

    Årets KLUBMESTERSKAB lørdag og søndag i double blev gennemført helt i TUT's ÅND, nemlig "at vi spiller på tværs af køn, alder og niveau med respekt for hinanden, samt at vi hylder fællesskabet via Knud og Franks grillede pølser"...

    I søndagens finale stod kampen imellem en helt ung og skarp spiller, Theis, der spillede sammen med Jonny, som jo er i sin bedste alder - Palle med få år på bagen, men med såvel rækkevidde og hurtighed, spillede sammen med Uffe, der har trænet og spillet i blot ét år i TUT..."sikken et mix af alder og kompetencer"

    Der var mange spillere og tilskuere lørdag og bestyrelsen frygtede lidt, at ikke mange ville kigge forbi finalen, søndag - vi var også mange søndag, herunder en double der spillede samtidig med finalen, og fra bestyrelsen skal der lyde et TUSIND TAK for Jeres opbakning i hele weekenden...og refleksioner og ideer modtages gerne

    Søndagens finale blev afgjort over tre tætspillende sæt, hvor I alle fire viste det bedste og yperste - det var yderst seværdigt og meget spændende heeeele tiden

    Double Klubmesterskabet gik til Palle og Uffe, hvor Jonny og Theis blev en værdig nr 2 !!!

    Stort tillykke til Jer alle fire - tusind tak til alle Jer, der bakkede op som både spillede, hjælpere og tilskuere i denne weekend

    ...og en lille historie, som bestyrelsen vil forfølge næste år..."én af vore nye og gode voksne talenter, Jens deltog i de indledende kampe om lørdagen...i forbindelse med morgenkaffen fik Jens spørgsmålet fra sine piger; Far, hvad tid kan vi se Dine kampe på Tv i dag ?

    SLÅ FIRE FLUER MED ÉT SMÆK - BAGAGERUMS- OG LEGEDAG LØRDAG DEN 24 AUGUST !

    Slå fire fluer med ÉT smæk denne lørdag i tidsrummet kl 11-15;

    ...få ryddet op i Dine brugte ejendele, det gamle legetøj osv,

    ...lad ungerne bruge al energien på Hoppeborgen,

    ...hyg Jer sammen over kaffe, saftevand og kager,

    ...gå på skattejagt og/eller oplev tennissporten,

    ...OG SÅ ER DET HELE GRATIS.


    Bagagerums- og Legedagen er arrangeret i et samarbejde

    imellem Tapdrup Borgerforening og Tapdrup Udeliv (TUT),

    og afvikles på den gamle sportsplads i Tapdrup.

    TILMELD via SMS Din stadeplads, udstilling eller lign. til Ole, 40801754

    ...og duk op på den gamle sportsplads senest 1/2 time før kl 11.


                                   PROGRAM

    Kl 11 - Bagagerummet lukkes op, hoppeborg, skattejagt, kaffe- og

               saftevandsbord er klar.

    Kl 13 - 1/2 time INTRO FAMILIETENNIS, (børn fra 6 år m/voksen).

    Kl 14 - 1/2 time INTRO tennis for voksne (fra 15 år).

    Kl 15 - Tak for i dag.

               -På gensyn til såvel små som store tapper mf. -

            -KOMBARDO til fællesskabet i vor landsby...


    16 Juli 2024 - ET TILBUD I SOMMERFERIEN TIL SMÅ OG STORE TAPPER


    30 BØRN OG VOKSNE GA' DEN GAS TIRSDAG FORMIDDAG I TUT

    Tusind tak for stor opbakning og en herlig tirsdag formiddag (i tørvejr) til børn, forældre og bedsteforældre - Frank mf. havde i den grad travlt med leg, bevægelse og skattejagt, "hvor skattekisten denne gang havde gemt sig i toppen af flagstangen"

    Såvel ude på den gamle sportsplads som inde på tennisbanen, blev der gået til den...og inden regnvejret begyndte, blev kaffe, kage, gode snakke og guldmønter nydt i fællesskab

    Med baggrund i Jeres opbakning i dag, ka' det jo være, at TUT gentager succesen i løbet af ferien - fortsat god sommer

    1 Maj 2024, Ole S. Nielsen skriver


    Så er vi i gang med endnu et projekt i TUT, og til gavn for tutterne, dagplejen, børnehaven, beboere fra Friplejehjemmet Sct. Kjeldsgården, omegnens skoleelever og ikke mindst borgerne i Tapdrup. 


            HR PROVST KLAREDE DET STORE SPADESTIK !


                                 Alle kan se frem til:

    Et rigtigt toilet (handicap) med varme og varmt vand samt puslebord.


    Et madpakkehus med glasvægge ud mod Tapdrupvej samt et redskabsrum til grej og redskaber.


    Sti med jordlamper

    Fra Multihuset, over græsset, og ud til bus-vende-pladsen, vil der blive anlagt en sti med jordlamper til de mange mørke timer i vinterhalvåret.

         TILLYKKE OLE

      ÅRETS ILDSJÆL I LANDISTRIKTERNE 

    blev onsdag d. 17 april kåret i Skals Idrætscenter.


    Valget faldt helt fortjent på Ole S. Nielsen , som med sit store engagement er med i det meste der sker i Tapdrup by. Her skal nævnes Tapdrup Udeliv, TUT, Naturgruppen, Bypedellerne, skattejagter og meget mere.


    Heldigvis var vi 3 fra TUT tilstede, da spændingen blev udløst og klapsalverne brød løs.


    Arrangørerne var Landdistriktsudvalget i samarbejde med VibLand, som inviterede til Landdistriktskonference:


    Temaet var "Styrket velfærd i landdistrikterne". Spændende og lærerigt.

    NYT TILTAG I TUT ER SKUDT I GANG PÅ DRONNINGENS FØDSELSDAG DEN 16 APRIL

    En busfuld beboere og personale fra Friplejehjemmet Sct. Kjeldsgården dukkede i formiddag op i TUT til BEVÆGELSE & UDELIV..."og det vil de fortsætte med hver anden tirsdag fremadrettet"

    Temaet var begynder-forhånden, med kryds på hånd...opstarten var underhåndskastet, hvor "krydset" jo ender på modsatte øre..."og hold da op, hvor de gode medborgere var lærenemme"

    Kaffe og brød i Tutten blev der lige akkurat tid til..."og de nye tennisspillere var tæt på at glemme frokosten med de lune deller på Friplejehjemmet"


    8 April 2024

    Så blev den nye klub-dragt også præsenseret på Mallorca.


    Mon ikke de gæve TUT'er hygger sig med tennis, varme og meget andet.


    Billede fra  Mallorca.

    5 April 2024

    Inge og Jes præsenterer den nye klubdragt med TUT-logo, fra Sport-24.

    10 Marts 24

    Ole S. Nielsen skriver

    PÅ BAGKANT OG PÅ FORKANT !

    Lørdag fejrede vi JUL I TUT og NYTÅRSSMASH OG KUR på "bagkant", og på "forkant" blev det første spadestik taget i forhold til etablering af det nye Multihus...

    Der blev spillet doubler i tre timer, hvorefter der blev hygget i Tutten med ost og tapas fra Mammen Ost - fire tutter modtog præmier i kategorierne; Smukkeste Nissepige, Flotteste Nissemand, Den bedste Nytårsserv og Det bedste Nytårsslag

    Tak til spillerne, tak til Jer der kiggede forbi, tak for opvask, oprydning, æbleskiver, rengøring osv...det var en rigtig god lørdag, selvom det var pivkoldt ude på banerne

    BESTYRELSEN

    Formand og Næstformand tager det

    første spadestik til det nye mad-pakkehus, toilet mm.

    Nogle af lørdagens deltagere

    Første spadestik

    til multihuset tages

    lørdag d. 9 marts kl.10, med denne fine guldspade

    "Jul i TUT"  og  "Nytårssmash"

        Lørdag d. 9 marts kl. 10

      Husk: Jule- eller Nytårslook er et krav,

      kun for tennisspillerne.

      Der kåres 1. Smukkeste nissepige

                  2. Flotteste nissemand

                       3. Den bedste nytårsserv

                       4. Flotteste ketcherslag             

    16 feb 24 Ole Nielsen skriver:


    TENNIS-INTRO I VINTERFERIEN !

    TUT har haft Åbent Hus for børnefamilier på alle hverdage i uge 7

    Trods støvregn fredag eftermiddag gik børn og voksne til henholdsvis skum- og røde bolde med en fantastisk energi - "og hvor var I gode"

    TUT takker for Jeres interesse og gode humør, og måske ses vi igen til træning torsdage kl 17 (i tørvejr) 

              Det kan Tutterne se frem til :
    - Nytårssmash og -kur (som jo blev aflyst lørdag den 6 januar) 
    - Jul i TUT 
    - Åbent Hus for børn i Vinterferien 
    - Generalforsamling 29 februar kl. 19.30
    - Nyt TUT-logo på visitkort og tøj 
    - Multihus indeholdende et ægte toilet 
    - Aktiviteter for børnehaven, Dagplejen og børn som passes i hjemmet 
    - Ugentlige træninger for alle kategorier af spillere samt arrangerede singler og doubler,
    Formiddagstennis, Fredagstennis på tværs af 4 klubber osv, osv...
    Vi glæder os til at være sammen igen!

    TUT-banerne Søndag d. 21 januar 2024

    Sådan ser banerne snart ud!

    D. 5 Dec 2023

    Sne er ingen hindring for de seje tutter.

    Mandag d. 23 Oktober skriver

    Conny Laila Larsen:

    Der er nu pyntet op

    til Halloween til børnene.

    Der mangler lidt men skulle

    gerne blive færdig onsdag.

    D. 8 Okt. 2023.....

    Formand Birgit skriver:

    Klubmesterskaber i TUT

    og aftenfest i

    Tapdrup Forsamlingshus.

    Tak for en forrygende dag og aften i går den 7. oktober 2023.  

    Kampene startede kl. 10 og var først færdige kl. ca 14. 

    Der blev spillet mange lange og seje kampe og flere skulle spille 2 gange, men de var stadig friske til at feste igennem om aftenen.

    Her er vinderne i de forskellige rækker, som startede midt i august måned.

    Herresingle A vandt Jack Vorre 

    Herresingle B vandt Jimmy Vognsen 

    Herresingle C vandt Nikolai Andersen 

    Doublen vandt Ole Skals og Knud Petersen 

    Tillykke til jer og tak til alle der støttede op om både spil og fest. 

    Mary og Mads var forrygende.

    Mary og Mads holdt hele forsamlingen i aktion.

    Ole S. underholder

    Flotte medaljer, leveret og fremstillet af Jan Andersen-

        Davis Cup

     i Tapdrup forsamlingshus.

    PIGERNE I TUT VANDT - DET DANSKE HERRELANDSHOLD TABTE !

    Tusind tak til Anja, Tina og Søren, Pia og Karin for en særdeles hyggelig lørdag eftermiddag i Forsamlingshuset i Tapdrup - I "vandt" med et flot arrangement, alt imens herrelandsholdet tabte til Brasilien...

    Næste gang vi hygger i Forsamlingshuset er lørdag den 7 oktober, hvor årets Klubfest afslutter det store og krævende samt igangværende Klubmesterskab !

                                    16 september 2023.

    LOGO-AFSTEMNING

    Så er det tid til at stemme på klubbens nye logo.

    Sidste chance er 30.09.23.

    Så kik forbi klubhuset.

    D. 15 September 2023

    Ole S. Nielsen skriver...

    TÆT PÅ 40 ELEVER OG LÆRERE VAR I TUT HELE FREDAG FORMIDDAG

    Tredie dag i træk havde TUT besøg af børn fra Tapdrup og omegn - hele 6. årgang fra Møllehøjskolen gjorde brug af alle TUT's udefaciliteter fredag formiddag, hvor såvel spil og konkurrencer på græsset rundt om bane 1 og 2 var i brug, ligesom teknik, bevægelse og tennis blev gennemført på begge kunstgræsbaner...

    En meeeeget travl uge med masser af udeliv i Tapdrup, og med særdeles søde børn, som bare VIL være aktive (og vinde)...de frivillige trænere i TUT tabte stort alle dage, og små 100 flødeboller og tennisbolde var præmien.

          Tak til alle børn og voksne i ugen der gik.

          Jeres glæde og engagement før, under og

          efter aktiviteterne er det hele værd.

         Skønt at se så mange børn på tennisbanerne.

    Turen fra Møllehøjskolen foregik på cykel, så der var trægsel ved "cykelstativet"

    D. 13 September 2023

    Ole S. Nielsen skriver

    "FERIEN ER SLUT"

    MØLLEHØJSKOLENS 3. ÅRGANG VANDT 45 FLØDEBOLLER I DAG !

    I forbindelse med udeliv hele onsdagen i og omkring Tapdrups skønne natur for 3. klasserne fra Møllehøjskolen, var det aftalt, at de 45 elever kiggede forbi TUT i hold af 15

    Flere små konkurrencer blev gennemført i forbindelse med såvel intro som med den tekniske træning...den gamle træner udfordrede dagen igennem flere gange de unge, men tabte maaaaange flødeboller dagen igennem.

    Der var 3 hold af denne størrelse fra Møllehøjskolens 3 årgang.

    D. 11 juli 2023

    Formand Birgit skriver:

    Gode TUTTER!,

    I dag har været en rigtig god dag for TUT.

    Vi har fået en rigtig god besked fra Norlys Vækstpulje.

    De har givet os et sponsorat til vores

    "projekt Multihus".

    Venlig hilsen

    Bestyrelsen

    D. 30 juni 2023

    Ole S. Nielsen skriver:

    EN SOMMERHILSEN

    TAPDRUP UDELIV (TUT) ønsker Tapdrup Børnehus, Dagplejen, familier fra LEG MED I TUT om lørdagen, familier til Fælleskaffe om torsdagen en rigtig god sommerferie, og takker for skønne timer sammen med de mindste i vor landsby i sæsonen 2022/23

    TUT ser frem til nye oplevelser/fællesskaber fra uge 33!

    Mvh

    Frank, Ole + TUT bestyrelse

    TUT var med ved SENIORFOLKEMØDET på sØnæs

    D. 20 Juni 2023

    Ole S Nielsen skriver:

    NØØØØJJJJ, MASSER AF SENIORER...

    TUT deltog i eftermiddag på Sønæs i forbindelse med SeniorFolkemødet i Viborg, hvor vi havde medbragt små net, ketchere samt skum- og røde bolde.

    Det blev svært på græsunderlaget, men næste år er vi blevet lovet opvisnings- og introkampe på fast underlag

    En stor tak til tutterne, der kiggede forbi - vi netværkede med andre organisationer og fonde samt frivillige i løbet af dagen, mødtes med lokale politikere osv...faktisk meget udbytterigt

    TUT ser frem til næste års SeniorFolkemøde, "og skal nok forbedre os i forhold til synligheden i motionsområdet", jf. Gunnars observationer

    Tutter på besøg i VIBORG MINIBY

     D. 8 Maj 2023

    Formand Birgit skriver:

    Så har nogle af TUT-seniorerne besøgt Viborg Miniby.

    Det var spændende at se husene, hvordan de blev lavet og høre Flemming Hansen fortælle om, hvordan der arbejdes og det fællesskab der er omkring arbejdet. Alt er håndlavet ligefra mursten til håndtag og gadelygte. Så til jer der ikke var med er det virkeligt et besøg værd. Husene er fra Sct. Mogensgade, som de så ud omkring 1850.

     

    TUT  "viser flaget" d. 23 apr 2023 på Mallorca

    Ole S. nielsen skriver d. 5 marts 2023

    CLAUS OG FRANK TRYLLER FOR DE MINDSTE TAPPER

    Den gamle sportsplads i Tapdrup benyttes mere og mere af de mindste børn i Tapdrup, og nogle jordbunker er for nylig blevet omdannet til spændende bakker og høje...

    Claus Provst og Frank Rasmussen skabte for et par år siden CORONA BAKKEN...et reb blev efterfølgende fastgjort i et træ højt oppe af en skrænt, og dermed blev KETSJER BJERGET en realitet - "skattekisten gemmer sig tit på dette bjerg" !

    kanten af foråret har Claus tryllet endnu nye muligheder frem, nemlig CLAUS HØJ og PROVST BAKKER - tusind tak til Jer begge

    Tapdrup Udeliv har hele året rundt besøg af alle børnegrupper fra Tapdrup Børnehus, dagplejen og børnefamilier, hvor forældrene passer de små derhjemme - de nye bakker og høje glæder vi os til at lade indgå i den sjove leg, bevægelse og samvær

    Kig forbi torsdag formiddage eller til LEG MED I TUT for 2-6 årige hver lørdag kl 9...se mere på Tuttennis.simplesite.com

    Ole S. Nielsen skriver d. 14 februar 2023.......

    ENDNU ET STORT PROJEKT HAR BESTYRELSEN SAT I SØEN...

    "TUT har en udfordring, men en positiv én af slagsen" - bestyrelsen forfølger et Multihus indeholdende et isoleret og opvarmet handicaptoilet med vamt vand (og med puslebord til de mindste), et redskabsrum samt et madpakkehus (med faste vægge i gavle, og en glasvæg ud imod Tapdrupvej)...til små kr. 400.000 + frivilligt arbejde...

    Vi har aftaler med en lokal tømre, Anders Rosenkrans om tømmeropgaver, herunder koordinering med øvrige parter, Mercantec's tømreelever opfører store dele af Multihuset i forbindelse med lærlingeuddannelsen, Claus Provst graver og hjælper med vand, kloak mv., Jysk El osv...

    ...og ikke at forglemme en lokal borger, Niels Brasen på Taphedevej, som sponserer træer, fælder disse, som efterfølgende forarbejdes på savværket af tømre, Anders

    Processen, indeholdende ansøgninger om henholdsvis Byggetilladelse og økonomiske tilskud fra kommune, fonde, banker mv. er gået i gang

    Multihuset vil understøtte udeliv / outdoor aktiviteter heeele året, herunder styrke TUT - nu og fremadrettet, og til gavn for Tapdrup og tennissporten, "så endnu flere kan blive en del af et inkluderende fællesskab...som vi jo tror på, skaber rammen for det gode liv

    Det sidste foto er fra tennisfolket I Rødding, som sidste år fik etableret et lignende hus...

    Tegning (skitse)

    Placering på sportspladsen

    Multihuset i Rødding

    11 Februar 2023 "Begyndertennis"

    Birgit med "begynderholdet" David, Hanh, Heidi og Sara.

    11 Februar 2023  "Redskabsskur"             Claus og Keld i aktion.

    Redskabsskuret "næsten" Klar til brug.

    Ole S. Nielsen skriver d. 8 februar 2023.......


    FAMILIETENNIS og tennis for børn

    I Tapdrup Udeliv-TENNIS (TUT) er der udendørs tennisaktiviteter hele året rundt.

    Kom og vær med til tennis-intro. Du kan mere end Du tror...

    TUT inviterer til FAMILIETENNIS, hvor børn + en forældre/bedsteforældre får fede oplevelser med 5 forskellige slags bolde. Vi har alt grej, der skal bruges, og I skal blot medbringe gode sportssko og drikkedunk.

    ...et aktivt liv i en forening kan give dig dig og dit barn mange glæder.


    **Aktiviteten **er alle hverdage i uge 7 fra kl. 09.00 - 10.00.


    **Tilmelding **foregår via SMS til Ole på tlf. 40801754.


    Tilmeldingsfrist: Senest dagen før


    Ole S. Nielsen skriver d. 26 Januar 2023..........           3 X TILBUD HVER TORSDAG...

    Voksendoubler på bane 1, Torsdag efter torsdag hele året rundt, er der voksendoubler på bane 1

    Familietennis spillede i dag kampe fra kl 1700, og hyggede efterfølgende i Tutten med spisning og præmier

    Hvert barn skulle svare på, hvad der havde været det sjoveste, og mange sjove indspark tilgik træneren...derudover blev det bemærket, "at 24 lune pølsehorn var alt for få, og det bør der rettes op på"

    Træning for nye unge og voksne kl 1830 indeholdt også kampe på røde baner...med henholdsvis skum-, røde- og orange bolde - endnu tre nye spillere...Sabrina, Jonas og Steven fulgte med til TUT sammen med Karin og Hanh, så nuværende nye spillere...Anna, Slavik, Helle, Louise, Sara, David og Sara er pludselig blevet et stort hold, som til februar deltager i BEGYNDERDOUBLER om lørdagen

    De nye unge og voksne hyggede også i Tutten med et lille (nytårs)glas + kage...

    Sluttelig tak til Birgit, der i de seneste vinterdage, har skabt klargjorte baner til spil og træning for alle os andre

    Familietennis

    Familietennis

    Træning for nye unge og voksne

    Ole S. Nielsen skriver d. 7 jan 2023..............

    LIDT DRYP FRA OVEN STOPPEDE IKKE LØRDAGENS "NYTÅRS-SMASH" I TUT

    Trods regnvejr uge efter uge, så er kunstgræsbanerne fortsat tro mod tutterne, vandet er hurtigt forsvundet, banerne er spilbare, og ingen glider eller føler sig usikre ...dvs tennis, aktiviteter og udeliv heeeele året rundt - det bli'r ikke bedre

    Over 30 voksne tutter "spillede nytåret ind" fra kl 10...det var fugtigt fra starten, men endte med tæt på tørvejr, og hvis blot påklædningen er i orden, så er vejret jo ikke en hindring

    Nytårskuren bestod af ostebord med gode vine, og ikke mindst samvær på kryds og tværs af alder og køn...alle hjalp til før, under og efter arrangementet, og derfor lader det sig gøre, at gennemføre også større aktiviteter midt om vinteren

    En stor tak fra BESTYRELSEN for Jeres fantastiske opbakning - godt tut-år